Køleskabsgrød med kakao og dadler

Maltesers cheesecake

Jeg har i længere tid gået og tænkt på at lave en maltesers cheesecake. Jeg har hele tiden haft en klar ide i mit hoved af, hvordan den skulle være og se ud. Jeg smuttede derfor i køkkenet for at være kreativ, og hvilken bedre anledning er der til at invitere sine veninder på besøg. Det var måske også lige i overkanten at spise alt kagen selv. Jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg nok sagtens kunne, fordi den var virkelig lækker. Ofte synes jeg at bunden i cheesecake bliver meget tynde. Jeg synes derfor, at jeg har fundet det perfekte forhold mellem bund og fyld. Jeg valgte at støbe kagen direkte på det fad jeg skulle servere den på, hvilket også gør det meget nemmere når man skal skære den. Jeg har lavet kagen i en springform med en diameter på 21 cm.

Maltesers cheesecake

Antal: 8 – 10 personer

Du skal bruge

  • Springform 21 centimeter
  • Kageplast
  • 150 gram digestive kiks
  • 50 gram maltesers
  • 100 gram smør
  • 200 gram philadelphia
  • 50 gram (1 dl) flormelis
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 75 gram hakket maltesers
  • 2 dl fløde

Sådan gør du

  1. Placer springformen (uden bund) på et fad og kom kageplast rundt i kanten.
  2. Kom kiks og maltesers i en minihakker og blend til det er hakket fint.
  3. Smelt smør, og bland den smeltede smør med de knuste kiks og maltesers.
  4. Kom blandingen i springformen, og pres den helt ud til kanten.
  5. Stil bunden på køl i minimum 1 time.
  6. Kom philadelphia, flormelis og vaniljepulver i en skål og pisk sammen.
  7. I en anden skål pisker du fløden til flødeskum.
  8. Kom flødeskum og hakket maltesers i skålen med philadelphia, flormelis og vaniljepulver og pisk det hele sammen.
  9. Fordel fyldet på bunden og stil tilbage på køl minimum 1 time og gerne længere.
  10. Inden du serverer din maltesers cheesecake pynter du den med maltesers

Et lille tip: Elsker du også cheesecake? Så vil du også elsker opskriften på denne toblerone cheesecake.

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køleskabsgrød med kakao og dadler