5 ting jeg skal lave i efterårsferien

Køleskabsgrød med bær

Jeg indleder ofte mange af mine indlæg med, at det skal være nemt. Men i en travl hverdag, hvor man har 117 ting man gerne nå, så er der altså bare nogle ting som gerne må være nemt. En af de ting er min morgenmad. Jeg elsker morgenmad og kan godt lide at bruge tid på det. Jeg må dog bare indse, at det ikke er altid, at man har så meget tid. Derfor at køleskabs grød eller overnight oats (kært barn har mange navne) en sikker vinder for mig. Du blander nemlig bare alle ingredienser sammen aftenen før, også er der morgenmad når du står op.

Køleskabsgrød med bær

Antal: 1 portion

Du skal bruge

  • 1 dl. havregryn
  • 2 spsk. chiafrø
  • ¼ tsk. vaniljepulver
  • 1 dl. hindbær (du kan både bruge dem fra frost eller friske)
  • 2 dl. havredrik
  • 1 dl. blandet hindbær og blåbær til topping

Sådan gør du

  1. Bland havregryn, chiafrø, vaniljepulver, hindbær og havredrik i en beholder (jeg bruger en beholder som denne) og rør godt rundt.
  2. Stil i køleskabet natten over.
  3. Top grøden med hindbær og blåbær og spis med det samme eller tag med on the go.

Et lille tip: Du kan også finde min opskrift på køleskabsgrød med peanutbutter og banan lige her

4 kommentarer

  • Den tror jeg lige, jeg gemmer. Har gerne villet lave det i noget tid faktisk, for det smager bare så godt. 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Holm Svarer

      Det smager nemlig rigtig godt 🙂 Håber du bliver glad for opskriften, og tag mig gerne på Instagram, så jeg kan se resultatet 🙂
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det har jeg også spist idag – altid godt!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Holm Svarer

      Dejligt at høre, det er nemlig altid en sikker vinder 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting jeg skal lave i efterårsferien