Min rejse til Australien - Ayers Rock

Nem og lækker tomatsuppe

Vi er så småt gået de kolde og mørke tider i møde. Men det behøver ikke at være en dårlig ting. Det betyder bare mere tid til hyggelige stunder indenfor, stearinlys og lækker mad. Og med lækker mad, og specielt lækker efterårsmad så må suppe og især tomatsuppe være et godt bud. Som I ved er jeg fan af nem og hurtig mad, og denne suppe er ingen undtagelse. Opskriften giver cirka fire portioner, så hvis du bor alene kan du med fordel fryse noget ned, bruge det til frokost eller aftensmad dagen efter.

Nem og lækker tomatsuppe

Antal: 4 portioner

Du skal bruge

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 liter vand
  • 200 gram gulerødder
  • 2 store rød peberfrugt
  • 500 gram tomater

Sådan gør du

  1. Snit løg og hvidløg fint og svits det i en gryde sammen med lidt olivenolie.
  2. Hak gulerødder og kom dem i gryden sammen med 1 liter vand, og lad det koge i 15 minutter.
  3. Skær tomater og peberfrugt.
  4. Efter de 15 minutter tilsætter du tomater og peberfrugt.
  5. Skru ned på middel varme og lad det simre i 10 minutter.
  6. Brug en stavblender til at blende det hele sammen til en suppe.
  7. Smag til med salt og peber

Et lille tip: Server tomatsuppen med en skefuld creme fraiche og lidt tørret eller friske urter som for eksempel basilikum.

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min rejse til Australien - Ayers Rock