Gurkemeje-latte

Min rejse til Australien – Sydney

Det er blevet tid til det andet indlæg i mine lille “serie” omkring min rejse til Australien. Hvis du ikke fik læst det første indlæg, kan du finde det lige her. Jeg havde fødselsdags mens jeg var i Australien, og jeg var så heldig at få en tur til Sydney i fødselsdagsgave. Det var også en af de ting som stod højeste på min liste over, hvad jeg gerne ville se når jeg kom til Australien. Vi havde fire dage i Sydney, og jeg vil indrømme, at jeg sagtens kunne have brugt mange flere dage. Men er man klar på at gå en masse, så kan man alligevel nå at se rigtig meget på fire dage.

Dag 1 i Sydney

Vi fløj fra Adelaide kl syv om morgen, og var i Sydney da klokken var halv ti. Det tager cirka to timer at flyve fra Adelaide til Sydney, også er de en halv time foran i Sydney. Vi kørte direkte til vores hotel APX Darling Harbour, som ligger i Chaintown, og kun fem minutter fra Darling Harbour. Vi satte vores kufferter på hotellet og gik derefter til Darling Harbour. Her fik vi frokost på en lækker italiensk restaurant. Efter frokost gik gennem hovedgaden og hele vejen ned til Circular Quay, hvor vi fik set broen og operahuset. Vi sluttede aftenen af på en lækker restaurant ved Darling Harbour.

Et lille tip: Den bedste måde at komme rundt i Sydney er ved at gå eller bruge den offentlige transport. Du kan købe et opal card som du putter penge på, også kan det bruges til både busser, toge, færger og letbanen.

Dag 2 i Sydney

Vi stod tidligt op for at gå gennem parkerne ned til Circular Quay. Fra Circular Quay tog vi en færge ud til Manly som ligger cirka 20 minutter fra byen. Manly var rigtig hyggeligt, men jeg tror det er bedre at besøge det om sommeren, hvor der er lidt mere liv og flere butikker der er åbne. Trods det, så var det utroligt hyggeligt og smukt. Selvom det var vinter var der stadig en del ude og surfe, folk på stranden og vi var heldige at få et kort glimt af en hval. Da vi kom tilbage til Circular Quay gik vi op til The Rockes, som er den ældste bydel i Sydney. Der er super hyggeligt og ikke mindst en smuk udsigt over til Operahuset og du kan komme helt tæt på broen. På vej hjem til vores hotel måtte jeg lige et smut forbi baren Slip Inn, hvor Mary og Fredrik mødte hinanden, lidt royal er man vel, haha.

Dag 3 i Sydney

Søndag havde vi planlagt en tur til Blue Mountains. Det tager cirka fire timer at komme frem og tilbage, så man skal sætte det meste af dagen af til det. Vi stod af med toget i den by der hedder Katoomba, som er hovedbyen. Det mest populære sted i Blue Mountains er The Three Sisters og Scenic World. Der er virkelig smukt, men utrolig mange turister. Jeg har også læst mig frem til, at der er mange andre smukke steder at se i Blue Mountains. Men det tager som sagt lidt tid at komme fra og tilbage, så vi valgt at blive i Katoomba.

Et lille tip: Hvis du planlægger at tage til Blue Mountains så gør det en søndag. Om søndagen koster togbilletten kun 2 eller 3 dollar, hvorimod den koster omkring 15 dollar de andre dage.

Dag 4 i Sydney

Vores sidste dag i Sydney, havde vi kun til klokken 15 inden vi skulle mod lufthavnen. Vi stod derfor tidligt op og tog en bus ud til Bondi Beach, hvilket nok er mit favorit sted. Her gik vi en tur langs klipperne, hvilket var virkelig smukt. Fra Bondi Beach tog vi en bus ud til Watsons Bay, hvor man har en smukkeste udsigt tilbage over byen. Det var ikke meningen vi ville ud til Watsons Bay, men vi så at bussen kørte der ud, og fordi vi havde lidt ekstra tid, tænkte vi, at vi lige så godt kunne bruge tiden på det. Og jeg er så glad for vi gjorder det. Der var næsten ikke nogen mennesker der ude, og på den ene side havde du den smukkeste udsigt ind over byen og på den anden side havde du klipper og udkig lige ud til Stillehavet. Efter Watsons Bay tog vi tilbage til byen, hvor vi blev hentet af en bus som kørte os i lufthavnen.

Som I nok kan fornemme er der virkelig meget at se i Sydney. Og jeg kunne nemt have brugt mange flere dage. Jeg ville rigtig gerne have shoppet en del mere og spist på en masse lækre cafeer og restauranter, men det må vel bare betyde, at jeg må afsted igen. Er der nogle af jer, der har været i Sydney?

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gurkemeje-latte