Skyr is med mango

Tilbageblik på maj måned

Hvis der er en måned, der er gået hurtigt så må det nok være maj måned. Som I nok har kunne se, så har jeg ikke blogget eller været så aktiv på min Instagram profil. Det er simpelthen ”bare” fordi jeg har siddet og skrevet hovedopgave. Det har taget meget af min tid, og nu er det min eksamen, som tager en del tid. Selvom opgaven har taget meget tid, har jeg også haft lidt tid til lidt andre spændende og ikke mindst lidt mere interessante ting. I starten af maj måned sad jeg model for GHD, det har jeg efterhånden gjort en del gange. Men denne gang var lidt mere speciel, det var nemlig i forbindelse med deres brude kursus, og se lige den fineste kjole jeg havde på. Jeg har i maj måned været så heldig, at være i København to gange for at deltage i events og besøge nogle PR-bureauer.  Jeg føler mig virkelig heldig over, at jeg har mulighed for at deltage i disse ting og ikke mindst over at møde en masse fantastiske mennesker. Tidligere på måned var min veninde og jeg på Comwell Kellers Park. En mega dejlig tur, og bestemt ikke sidst gang jeg besøger det sted. I kan læse mere om vores dag lige her.Comwell Kellers ParkJuni måned, er allerede godt i gang. Måneden står primært på forberedelse til min eksamen. Udover eksamen har jeg et event i København i morgen, som jeg glæder mig meget til. Jeg skal også mødes med en masse skønne veninder i løbet af måneden. Juni bliver på mange punkter en ret vild måned. Jeg bliver færdig med uddannelsen som markedsføringsøkonom, også sætter jeg kursen mod Australien. Hvad har I af planer for juni måned?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyr is med mango