En lille getaway til Comwell Kellers Park

Om at skulle undvære dem man holder af i to måneder

Om 30 dage… Ja, der er kun 30 dage til, at jeg sætter kursen mod Australien. Det er helt vildt at tænke på. Især fordi jeg lige har afleveret hovedopgave og stadig mangler en eksamen her i juni. Jeg føler mig slet ikke klar til at tage af sted, og det er virkelig svært at forestille sig, at jeg om 30 dage sidder i et fly alene på vej til Australien.billedeHvis du ikke læste dette indlæg, så skal jeg to måneder til Australien. Jeg skal bo ved nogle vi kender i Adelaide, og formålet med turen er, at jeg skal forbedre mit engelske sprog, opleve kulturen og rundt og se lidt af Australien. Det bliver helt sikkert en tur jeg vil huske resten af mit liv. Men samtidig melder tankerne omkring at skulle undvære dem man holder af i to måneder sig. To måneder er alligevel lidt tid, når man er et familiemenneske og tryghedsmenneske. Og jeg ville da nok også lyve, hvis jeg sagde, at jeg slet ikke har haft ondt i maven over det. Ja, op til flere gange, har jeg kunne mærke en knude i maven. Det begyndte allerede det jeg havde bestilt billetterne, fordi så var der ikke rigtig nogen vej tilbage. Det er ikke fordi jeg ikke glæder mig, det gør jeg helt vildt. Men når man er et familiemenneske og tryghedsmenneske, og lige pludselig at skulle være væk fra dem man holder af, sin hverdag og rutine i to måneder, er det lidt underligt at tænke på. Når alt kommer til alt, så ved jeg jo, at jeg kommer hjem igen. Og at to måneder kommer til, at flyve af sted. Det gode er jo også at min familie, kæreste og veninder heller ikke er længere væk, end vi kan ringe til hinanden på Facetime. Hvordan har I haft det med, at skulle undvære dem I holder af i længere tid?

2 kommentarer

  • Christina Holm Svarer

    Mange tak for din søde besked <3 Den varmer virkelig, og som du også skriver, så vender jeg hjem igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Hej Christina! Mega spændende at du tager til Australien så længe! Selv er jeg rejseguide for TUI, og jeg må indrømme, at starten var hård. Hver gang, der er ny sæson er den første uge ALTID den hårdeste. Der kan jeg sagtens græde, hver gang jeg er alene, eller have lyst til at tage hjem, men tro mig, det bliver lettere. For ligeså snart der er nogen at snakke med, nogen at gøre noget for, og nogen med betydning, så bliver det hele meget nemmere. Og man lærer at leve med savnet. For ja, der er altid et lille savn, men ikke noget jeg er ked af. Jeg tænker, “hold da op, hvor er jeg heldig at have en familie at savne!” Det betyder bare, vi elsker hinanden. Så jo, selvfølgelig er det svært, men man skal også tage nogle chancer i livet. Og hey – du vender hjem igen. Din familie og venner render ingen steder! De vil savne dig mindst liget så meget!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille getaway til Comwell Kellers Park