Chiagrød med chokolade og banan

En lille getaway til Comwell Kellers Park

Annonce Comwell Kellers Park
Hvis I følger med på min Instagram, kunne I nok ikke undgå at se, at jeg i sidste uge var på tur med min gode veninde Kamilla, hvor vi besøgte Comwell Kellers Park. Vi fik deres Dayspa til en god pris, hvilket også er derfor, at indlægget er markeret med reklame.
Comwell Kellers Park Det var meningen, at jeg ville have delt indlægget med jer i weekenden, men de sidste 3 uger, har jeg ikke lavet andet end at lave hovedopgave. Og når jeg følte jeg havde lidt tid, så var det sidste jeg orkede at sidde foran computeren igen. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at skrive blogindlæg, jeg har haft så mange ideer og spændende samarbejder, som jeg snart kommer til at dele med jer. Men når det så er sagt, så har jeg netop afleveret min opgave her til aften. Det er helt underligt at være færdig og kunne aflevere den. Men det er ikke min hovedopgave det skal handle om i dag. Det skal handle om min tur til Comwell Kellers Park.Comwell Kellers Park Det var en tiltrængt tur! Jeg har godt kunne mærke, at opgaven de sidste par uger har taget rigtig hårdt på mig, så det var dejligt lige at få en dag væk og komme tilbage med ny energi. Kamilla og jeg kørte fra Odense lidt over 8 og turen derop tog kun en time. Vi skulle først være der kl 10, men vi troede det tog meget længere tid. Så hvis man er fra Fyn af, så tager det ikke ret lang tid, at køre turen dertil. Vi startede med en times træning, hvorefter vi havde nogle gode timer i spa, vi fik også en lækker frokost, som var en lækker salat med laks og en lille dessert. Efter frokosten gik vi en tur i det gode vejr ned til vandet, inden vi om eftermiddagen satte kursen hjem igen.Comwell Kellers Park Kamilla og jeg havde i lang tid snakket om, at vi godt kunne tænke os en enkelt dag med spa, hvilket var derfor jeg fandt frem til Comwell Kellers Park. De tilbyder nemlig Dayspa. Som er en perfekt ide til dig, som gerne vil på en lille getaway. Det koster 495,- og der indgår adgang til spa og fitness, derudover kan man vælge om man vil have morgenmad eller en frokost. Hvis du er fristet til et høre mere Kellers Park kan du læse mere lige her. I løbet af sommeren skal de renovere deres spa, så det må næsten betyde, at jeg i efteråret nok heller må tage en tur forbi igen??

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiagrød med chokolade og banan