Hvad vil jeg med bloggen??

Hvad skal jeg lave i mit sabbatår? – Højskole

Processed with VSCO with b5 preset

Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Emma Thomsen, jeg er 21 år, og så kommer jeg, ligesom Christina, fra Ærø. Da jeg var færdig med 10. klasse tilbage i 2013, flyttede jeg i lejlighed med Christina i Svendborg. Her tog jeg en samfundsfaglig STX på Svendborg Gymnasium.

Hvorfor valgt du ikke at starte på studie, da du var færdig med gymnasiet?
Jeg kan egentlig ikke huske, hvornår jeg besluttede mig for at tage et sabbatår. Men eftersom sabbatåret heldigvis er en almindelighed i Danmark, har jeg i mange år vidst, at jeg gerne ville have en pause efter min ungdomsuddannelse. I løbet af gymnasiet var der ikke altid tid til at dyrke mine interesser på det plan, som jeg ønskede. I bund og grund tog jeg derfor to sabbatår, fordi jeg gerne ville have muligheden for at bruge mere tid på interesser end på undervisning og uddannelse. Da jeg i august 2014 startede i 2.g, meldte jeg mig som frivillig ved de Olympiske og Paralympiske Lege i Brasilien, som skulle afholdes i sensommeren 2016. På en måde kan man jo sige, at det var her, jeg for alvor valgte at tage et sabbatår. Jeg lagde planer for september 2016 og kunne dermed ikke nå at starte på studie direkte efter gymnasiet.

Hvorfor valgt du højskole? Og hvad var dine tanker omkring dette?
Jeg har ikke selv været på efterskole, men det havde en stor del af min omkreds på gymnasiet. Når de beskrev det fællesskab, man får af at bo så tæt og intenst sammen med andre mennesker, lød helt fantastisk. Så siden gymnasiet har jeg overvejet et højskoleophold. Da mit første sabbatår lakkede mod enden, kunne jeg godt mærke, at jeg skulle bruge endnu et år. Jeg begyndte derfor at overveje, hvad det skulle fyldes ud med. Jeg savnede at have et fællesskab, og dermed var det oplagt at vælge et højskoleophold. Kombinationen af mennesker omkring mig døgnet rundt og muligheden for at fordybe og dygtiggøre mig i en hobby var simpelthen for god til at lade mig gå forbi.

img_7142

Hvad har du fået ud af at være på højskole, og hvad vil du gerne have ud af det?
Jeg har fået langt mere ro på, efter jeg er startet på højskole. Jeg har ikke haft en fast hverdag i det forgangene 1 ½ år, så jeg nyder, at jeg nu har et skema. For mit vedkommende betyder det, at jeg har mere tid og overskud til at fokusere på andre ting – såsom fremtidsplaner.
Det sociale er helt klart også en kæmpe gave. Der er mennesker omkring én hele tiden, og man er sociale uden at skulle lægge aftaler om at være det. Mange gange behøves man egentlig ikke sige en hel masse, men folk kan bare sidde og strikke, læse eller tegne. Det er virkelig afslappende.
Mit linjefag er fotografi, og her kan jeg også mærke en udvikling. Jeg har fået en større forståelse for, hvor stort et fag dette er. Under hvert forløb lærer jeg noget nyt, og jeg bliver hele tiden klogere på, hvilke former for fotografi jeg gerne vil arbejder videre indenfor.
Jeg har som sagt allerede fået rigtig meget ud af de første syv uger på Engelsholm Højskole. Det kunstneriske miljø passer mig rigtig godt, og derfor håber jeg også, at jeg får større kendskab til de andre linjefag. Der er så mange talentfulde personer på alle linjefagene, som gerne vil lære fra sig. Så jeg ønsker for mig selv, at jeg får mere tid til at udforske de andre fag i løbet af de sidste 17 uger.

Vil du gerne i gang med at læse?
Jeg vil rigtig gerne i gang med at læse efter sommeren 2018. Lige nu udnytter jeg Åbent Hus-arrangementer på mange af landets uddannelsesinstitutioner. Det er virkelig en god mulighed for at høre om uddannelser fra de personer, der arbejder med dem til hverdag. Jeg skal forbi Roskilde Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet. Jeg har valgt at tage til mange oplæg, så jeg har noget at sammenligne med. De uddannelser, der ligger højst, er dog Mellemøstens Sprog og Samfund og Fotojournalist.

Dit bedste råd til folk som ikke ved om de skal læsere videre eller tage et sabbatår?
Jeg kan virkelig anbefale at tage til Åbent Hus på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Når man hører eller læser om en uddannelse, synes jeg personligt selv, at det gerne må krille lidt i maven. Hvis man ikke får sådan en fornemmelse, når man tænker på at læse videre, så synes jeg, at man skal vente. Jeg har taget to sabbatår nu, og de sidste par måneder har jeg virkelig glædet mig til at begynde at studere igen. Hvis glæden ikke er der, så tag et sabbatår eller to. Fyld årene ud med oplevelser, som gør dig klogere på, hvilken person du er, og hvilke interesserer du vil arbejde med resten af dit liv.

img_7335

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hvad vil jeg med bloggen??