Sådan laver du din egen skintonic

5 gode råd til en mere positiv dag

Måske skal du tilbage på skolebænken, måske synes du det er svært at komme igennem dagen når det er mørkt, eller måske vil du gerne have en mere positiv dag. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg tit kan blive påvirket af andre negativ mennesker, eller ting som måske ikke lige gik som jeg havde håbet. Det er i princippet ikke nødvendigt, at spilde sin tid på sådan nogle ting. De negative ting påvirker os meget mere end de positivt. Derfor vil jeg i dag dele fem gode råd til, hvordan du får en mere positiv og gladere dag.5 gode råd til en mere positiv dag

5 gode råd til en mere positiv dag

Gør noget godt for dig selv
Noget af det jeg har lært det sidste års tid er, at huske mig selv. Hvis jeg ikke kan være der for mig selv, så kan jeg heller ikke være der for andre. Det kan måske lyde lidt egoistisk, men det er virkelig vigtigt at huske sig selv. Sæt noget mig-tid af til dig selv hver dag, og gør noget du godt kan lide. Det kan være en gåtur med en veninde, læse en bog eller forkæle dig selv med en ansigtsmaske.

Undgå så vidt muligt folk som du ved gør dig negativ
Hvis du ved, at der er nogle folk som gør dig negativ, eller som tit får dig i dårligt humør, så prøv så vidt det er muligt at undgå dem. Det er slet ikke sundt for nogen, og det er slet ikke noget, man skal bruge energi på. Det er selvfølgelig ikke så let, at undgå folk hvis det er nogle, man skal være sammen med hverdag.

Lær at sige pyt
Noget som jeg prøver at lære er, at sige pyt eller det går nok. Det er ikke fordi man skal give op, men hvis tingende måske ikke lige gik som man havde regnet med så sige pyt, glem det og fokuser på noget andet. Igen kommer man til, at bruge for meget energi på noget negativt.

Vær taknemlig for det du har
Jeg fik et godt råd omkring, at tænke og skrive ned hvad man er taknemlig for. Ikke bare skrive hvad der har været godt, men hvad man er taknemlig for. For at udvide det lidt og bruge lidt mere tid på at reflektere over tingende, har jeg købt bogen The five-minute journal. Den har jeg skrevet i sin starten af dette år. Jeg er rigtig glad for den, og kommer helt sikker til, at skrive et indlæg om den. Der vil jeg gå lidt mere i dybden med, hvad det helt præcis er for noget.

Lad vær med at sammenlign dig med andre
Lidt i forlængelse af det med at være taknemlig for det man har, er det vigtigt, ikke at sammenligne sig med andre. Når man først begynder at sammenligne sig med andre, sætter man nemlig ikke pris på det man har. Det er et emne, som jeg kunne skrive meget mere om, og faktisk et indlæg som jeg arbejder på snart at udgive. Jeg arbejder selv på, at blive bedre til flere af de ting jeg har nævnt. Som jeg så tit nævner, så tager ting tid, og det tager tid at ændre den måde man reagerer og opfatter ting på. Jeg håber alligevel, at det er nogle ting I kan bruge, og forhåbentlig få en mere positivt hverdag.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan laver du din egen skintonic