Weekend planer og de bedst Black Friday tilbud

Gæsteblogger Sarah Lykke

Hej med jer! Mit navn er Sarah Lykke Førgaard, og jeg blogger til daglig på www.bysarahlykke.dk, hvor jeg primært skriver om mode. Jeg har været så heldig at få lov til at gæsteblogge hos Christina i dag, og det har jeg glædet mig meget til.s1For halvanden måned siden ændrede min hverdag sig fuldstændigt. Jeg arbejdede fem dage om ugen som frisør, og var halvvejs i min uddannelse. Ved siden af forsøgte jeg at holde humøret højt, så der stadig var overskud til at tilbringe tid med venner og familie, og ikke mindst at blogge. Jeg var utrolig dygtig til frisørfaget, og det er nok også grunden til at jeg nåede at være i gang med uddannelsen i lidt over to år. Ofte er det sådan at når vi finder noget vi er gode til, så holder vi fast i det. Hvor mange kender ikke følelsen af, at stræbe efter succes? Og hvis man kan opnå det med noget man rent faktisk er god til, så er alt jo godt? Sandheden var bare en anden, og efter to år valgte jeg at opsige min læreplads, og dermed stoppe på frisøruddannelsen.s2Jeg er en pige med mange drømme, og jeg stræber efter at udleve så mange af dem som overhovedet muligt. Vi er så privilegeret i dag, og vi har så mange uddannelsesmuligheder. Det er fantastisk, men det kan også gøre valget endnu sværere for mange. Jeg har lært at det vigtigste er at mærke efter indeni. Der er ingen andre end en selv, der kan fortælle om man skal gå til højre eller venstre. Det vigtigste er at være passioneret. Og når man er passioneret, så kan alt lade sig at gøre. Jeg har fået mange kommentarer med på vejen, og det er der slet ikke noget at sige til. At droppe sin uddannelse er en stor risiko at løbe, og især når man står uden en plan b. Til gengæld har jeg en passion, som er endnu stærkere. Jeg drømmer om at kunne leve fuldtid af min blog, og samtidig kreere min egen tøjkollektion. Mange spørg mig hvordan jeg vil bære mig ad. Det jeg netop synes der er rigtig spændende er, at jeg ikke kan fortælle hvordan jeg når derhen. Det er en proces der tager tid, og tingene sker i det tempo der skal til, for at nå dertil hvor jeg gerne vil ende. Og hvem siger det ender? Man stopper jo heller ikke bare med at blive inspireret? Modebranchen er for mig et helt fantastisk univers, netop fordi der ikke er noget facit. I modebranchen er alt muligt, og man kan igennem sin kreativitet og personlighed skabe sit helt eget udtryk. Selvom jeg ikke ved hvordan min fremtid kommer til at se ud, så ved jeg, at den ser lys ud. Jeg nyder at blogge hver eneste dag, og lige såvel som jeg nyder at inspirerer andre, elsker jeg selv at blive inspireret. Jeg er så heldig at være en del af det skønneste blogger netværk, hvor vi kan hjælpe hinanden, og dele erfaringer med hinanden. Jeg tror på at man kan nå rigtig langt, så længe man nyder det man laver, og er omringet af støttende mennesker, der tror på en.s3Nogle gange skal man tage nogle chancer, og samtidig huske på at der altid er en løsning på tingene. Det handler naturligvis om at turde springe ud i det, også selvom det kan virke uoverskueligt i starten. I dag, kun halvanden måned efter at jeg stoppede på min uddannelse, er min beslutning accepteret af alle og jeg modtager den ene highfive efter den anden, da folk for første gang kan se og mærke, at jeg er passioneret i det jeg laver, og at jeg udlever min drøm. Tusinde tak fordi i havde lyst til at læse med. Ha’ en rigtig skøn dag. Kram fra S.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend planer og de bedst Black Friday tilbud