Det har jeg lært af at flytte hjemmefra

Sådan får du en god start på ugen

Jeg tror ikke jeg er den eneste, som ikke rigtig er fan af overgangen fra søndag til mandag og en ny uge. For nogle kan det måske virke en smule deprimerende eller angstprovokerende, fordi man ikke føler sig klar til en ny uge. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele mine tips til, hvad jeg gør for, at få den bedste start på ugen. Så læs med i denne lille guide, hvis du selv mangler lidt tips til, hvordan du får en god start på ugen. Du må også meget gerne dele dine tips til, hvad du gør, for at få en god start på ugen.en god start på ugen

Sådan får du en god start på ugen

Planlæg
Planlægning er for mig noget af de vigtigste. Jeg laver ofte en overordnet plan for ugen med mine aftaler, møder, afleveringer og så videre. Hverdag har jeg også en to-do liste, som jeg enten laver dagen før eller på dagen. Til det bruger jeg denne to-do liste fra AndCopenhagen, som jeg virkelig er glad for. Jeg har skrevet mere om det at planlægge i et indlæg lige her.

Lav en madplan og køb ind
Vi laver næsten altid en madplan og handler ind om søndagen. Hvis vi ikke når det søndag, som vi for eksempel ikke har i dag, så gør vi det mandag. Det spare os rigtig meget tid i hverdagen, at vi har handlet, og ikke skal bruge unødvendig tid på, at finde ud af, hvad vi skal have og spise hverdag og derefter handle ind.

Forkæl dig selv
Noget som jeg har snakket meget om, her på bloggen er at forkæle sig selv, og huske på sig selv. Om søndagen prøver jeg er fokusere på hvad der gør mig glad, og ikke mindste også gøre det. Det kan for eksempel være en dejlig lang gåtur, læse en god bog, ringe til en god veninde eller noget helt andet. Bare det at tage en lille pause fra hverdagen og fokusere på sig selv, kan gøre en stor forskel. Det får også en til at slappe af, og jeg får personligt selv mere overskud, når jeg husker at passe på mig selv.

Gør dine ting klar til mandag morgen
Hvis du skal op mandag morgen på arbejde, studie eller i skole, kan det være en god ide, at gøre sine ting klar aftenen før. Lav din madpakke klar, find dit tøj frem, pak din taske og gør eventuelt din morgenmad klar, så du ikke skal bruge tid på at lave den. Hvis du har gjort alle disse ting klar aftenen før, så kan du nemt sove lidt længere, og hvem vil ikke gerne det mandag morgen?skaermbillede-2017-10-22-kl-19-37-52

Hvad har jeg selv gjort i dag
Jeg tænkte jeg også lige ville dele, hvad jeg selv har gjort i dag. Jeg har været på loppemarked, fra klokken ni i morges, og helt ind til klokken fire i eftermiddag, hvilket ikke har givet mig så meget tid her hjemme. Så snart jeg kom hjem lod jeg mig selv sidde i 10 minutter og bare surfe lidt rundt på instagram. Derefter gik jeg i gang med, at læse noget af det vi skal arbejde med på studiet i morgen. Jeg blev ikke helt færdig, men det accepterer jeg. Derefter fik jeg lavet min madpakke, fundet tøj til i morgen tidlig og lavet en omgang overnight oats, som er klar til at spise i morgen. Min taske er pakket, og det er kun computer og madpakke som mangler at blive lagt i. Nu vil jeg forkæle mig selv med en ansigtsmaske og fodmaske til mine trætte fødder, mens jeg ser serie og drikke te. For mig er det en rigtig god søndag, og ikke mindste en god overgang til en ny uge. Hvad gør I for at få en god start på ugen?

   

2 kommentarer

  • Christina Holm Svarer

    Mange tak 🙂 Ja, det lyder helt lige som jeg, planlægning gør bare det hele meget meget nemmere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for rigtig fine tips! Som hjemmearbejdende har jeg især brug for struktur og planlægning for at få en god start på ugen, og hver søndag går jeg over min kalender og planlægger hvad der skal gøres i løbet af ugen (:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det har jeg lært af at flytte hjemmefra