Overlev på SU - Tips til at spare penge

Min dag i billeder

Reklame – Ja, som nogle af jer nok ved, så skal næste alt markeres med reklame, når der er tale om ting vi blogger / influenser ikke selv har betalt for. Så derfor er dette indlæg markedet med reklame, selvom der ting i indlægget jeg selv har betalt for, blandet andet min kaffe og grød på Espresso House. Det er ikke første gang jeg snakker om markedsføringsloven, hvis I vil læse mere om, hvad jeg mener om den, har jeg skrevet et indlæg her.


p9075081Men det var nu ikke det, som indlægget i dag skulle handle om. Som I nok så på min instagram, var jeg i går i København. Jeg har taget lidt forskellige billeder fra min dag, som jeg ville dele med jer. Jeg havde håbet, at jeg kunne sove længe, men selvfølgelig vågner jeg halv syv og kunne ikke sove mere. Jeg skulle først fra Odense lidt over ti, så jeg havde god tid til, at gå der hjemme og hygge, hvilket var ret dejligt. Søren skulle også først møde sent hos hans praktiksted, så det var en stille morgen. Jeg var i København klokken 12, og gik direkte over til Amaze hvor jeg havde et møde med dem. Da mødet var slut, satte jeg mig på Espresso House og fik en chailatte og en overnight oats.p9075087 p9075089 p9075092Efter mit lille stop hos Espresso House, hvor jeg fik svaret på mails og ordnet nogle telefonopkald, gik turen over til Dahl PR og Hanne som har Dahl PR. Det er altid en fornøjelse, at være forbi Hanne, og vi fik snakket om alverdens ting og sager. Jeg fik set nogle af de nyheder de har fået hjem og nye kunder. Efter mit møde med Dahl PR, gik turen igen over til Amaze, hvor jeg deltog i et event de holde i samarbejde med HH Simonsen. Vi startede med at få lækker mad fra Fitnessefood, hvor der var lækre salater, sandwich, juice og shakes. Jeg fik en rigtig lækker salat med tun, edamame, spinat, rucola, tomat, gulerod og agurk. Den var så lækker og mættede virkelig, jeg fik også deres Acia power shake med banan, blåbær, acai og honning. Sådan en shake må jeg helt sikkert prøve at lave en dag.p9075094 p9075103 p9075118Som om vi ikke var mætte nok, havde Amaze også disket op med chokolade og kage fra Hotel Chocolat og Whoopie. Mums siger jeg bare, der var så meget lækker chokolade og kage! Men det var jo som sådan ikke maden vi var kommet for. Vi skulle nemlig høre Lisbet Simonsen, fortælle om HH Simonsen og hårmode. Det var virkelig lækkert at få en masse nye og gode ide til både opsætning og krøller. Og endda også opsætninger som vi alle kan være med på. Det er helt sikkert noget jeg skal prøve lidt mere af. Måske der endda kunne komme en lille guide ud af det, hvem ved. Vi var færdige lidt over syv og jeg fulgtes med Henriette som blogger på bloggeronheels. Vi havde sådan en hyggelig tur hjem i toget, og turen til Odense tog ingen tid med så godt selskab. Jeg var hjemme halv ti og godt træt men også rigtig glad. Dagen var gået super godt, jeg havde mødt en masse nye og skønne mennesker, hvilket virkelig er noget af det jeg elsker ved dette arbejde. Nogle kan man måske ikke helt se, hvordan det kan være arbejde at spise chokolade og få sat hår, hvilket jeg nu godt kan forstå. Men som jeg også har skrevet her, så er der rigtig meget arbejde bag, som vi blogger jo ikke rigtig fortæller om. Jeg håber I kunne lide denne form for indlæg, og skriv meget gerne, hvis det er noget, I kunne tænke jer at se mere af.
Rigtig god fredag!

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overlev på SU - Tips til at spare penge