25% hos Moodings

Tilbageblik på august måned

Jeg synes august er gået så stærkt, det synes jeg altid det gør. Jeg startede med en at tage en uge til Grækenland sammen med Søren og da vi kom hjem, startede jeg med det samme på studiet. Det var lidt hårdt at starte direkte på studiet, men samtidig også dejligt at komme tilbage til en mere normal hverdag i forhold til, at jeg havde haft ferie i to måneder. Resten af august er derfor gået med studie og en masse læsning. Det hele er gået så hurtigt og tiden er fløjet af sted, at jeg ikke helt føler, at jeg har haft mulighed for, at arbejde så meget på bloggen som jeg gerne ville. Det er noget som har irriteret mig rigtig meget, eftersom det jo er noget af det, som jeg holder mest af. Jeg har dog fri fra studiet i denne uge, og ugen skal der for bruges fornuftigt på at arbejde på bloggen, og få læst en masse til studiet. Jeg har så mange ideer til bloggen, men tiden til det er en anden sag.fotojetSom noget nyt denne måned tænkte jeg, at jeg også ville dele denne måneds mest læste indlæg og lige knyttet et lille ord hertil. Denne måneds mest læste indlæg er min lagekage med hindbærmousse og chokolademousse, hvilket jeg godt kan forstå, fordi den var også lækker. Det var den kage, jeg lavede til min fødselsdag. Det var en kage som var et lidt større projekt end jeg lige havde troet. Men klik fordi og læs hele indlægget her. Jeg synes også lige jeg ville dele det næst meste indlæg, som handle om det at være tynd nemlig, bare fordi man er tynd er man ikke syg. Det er et personligt indlæg men også rigtig vigtigt, så hvis du ikke har læst det, så ville jeg helt sikkert lige gøre det. Udover opskriften på lagkage med hindbærmousse og chokolademousse, har jeg i august måned også delt nogle andre rigtig lækre opskrifter på hjemmelavet granola, mysliboller og rugbrødslagkage med blåbær. Jeg glæder mig også rigtig meget til september måned hvor jeg har en masse spændende ting på programmet. Jeg skal blandet andet til et event som jeg selv har stået for at arrangere. Det er første gang jeg selv har stået for at arrangere et event, så jeg glæder mig rigtig meget til, at se hvordan det kommer til at gå. September er også en måned hvor rigtig mange skal starte på uddannelse igen, hvis man som jeg ikke allerede er startet. Derfor kommer jeg til at dele en masse gode tips til, at være på SU og hvordan man kan spare en masse penge. Jeg kommer også til at dele min oplevelse omkring det at flytte hjemmefra. Skal I opleve nogle spændende ting i september måned?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25% hos Moodings