Lefkas rejseguide

Rugbrødslagkage med blåbær

Da jeg i søndags havde inviteret mine veninder på brunch, havde jeg blandt andet lavet en rugbrødslagkage. Så tænker du måske rugbrødslagkage, hvordan går de to ting lige sammen? Det skal jeg fortælle dig, det fungerer nemlig super godt! Jeg har for nogle år siden haft lavet en rugbrødslagkage, men tænkte at nu var det på tide, at give det endnu et forsøg. Jeg havde rigtigt fundet denne opskrift som jeg ville have fuldt, men det endte med, at jeg lavede lidt om og tilpassede den, til sådan som jeg ville have den. Det var meningen at den bund man lavede skulle deles i to, men eftersom min bund ikke blev så tyk, som jeg havde regnet med, så jeg valgt ikke at dele den i to. Jeg bagte min bund dagen før og samlede den lige inden jeg serverede den. Det er bedst at samle den lige inden den serveres, ellers kan bunden godt blive en smule våd og ikke så lækker. Men læs med for at få opskriften på en rigtig lækker men anderledes lagkage.Rugbrødslagkage Rugbrødslagkage

Opskrift på rugbrødslagkage med blåbær

Du skal bruge
Til buden
150 g. Mørkt rugbrød
1 tsk. Bagepulver
100 g. Hasselnødder
2 spsk. Kartoffelmel
3 æg
170 g. Sukker
Smør til at smøre formen
Fyld til rugbrødslagkagen
125 g. Mascarpone
¼ tsk. Vaniljepulver
Fintrevet citronskal fra en usprøjtet citron
1 ¼ dl piskefløde
2 spsk. flormelis.
Syltede blåbær
150 g. Frosne blåbær
2 – 3 spsk. Sukker
¼ tsk. Vaniljepulver
Pynt
Bær og chokolade


Sådan gør du
Bunden
Blend rugbrødet i en foodprocessor (hvis du ikke har sådan en kan du rive det fint på et rivejern. Bland rugbrød og bagepulver sammen. Blend nødderne fint og vend dem i rugbrødsmassen sammen med kartoffelmel. Pisk æggene hvide sammen med sukkeret. Vend forsigtigt rugbrødsblandingen i æggemassen. Kom dejen i en smurt springform (21cm), jeg beklædte bunden med bagepapir også. Bunden bages i en 200 grader forvarmet ovn i 20 – 25 minutter. Tjek om den er bagt ved at stikke en træpind eller kniv i midten af kagen. Lad den bunden køle af.
De syltede blåbær
Varm bærrene i en gryde med sukker og vaniljepulver. Kog op og lad blandingen køle af. Saften fra blåbærrene tages fra, eftersom den skal bruges i cremen.
Fyldet
Rør mascarpone, vaniljepulver, citronskal og blåbærsaft sammen. Pisk fløden til skum, tilsæt flormelis og vend forsigtigt sammen med mascarponen til en let creme. Stil bunden på et fad og fordel de syltede blåbær på bunden. Kom derefter mascarponecremen på og slut til sidst af med, at pynte kagen med bær og chokoladespåner.
– Velbekomme –

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lefkas rejseguide