Dagens outfit

Tilbageblik på juni måned

fotojetJuni måned har været en måned med en masse skønne oplevelser. Jeg afsluttede 2. Semester i midten af måneden, og har derfor haft sommerferie siden den 13 juni. Jeg startede juni måned med en lille kærestetur til Kolding sammen med Søren. Det var to rigtig hyggelige dage. Hvis I ikke har fået læst mine to indlæg omkring Saxildhus og Dronning Dorotheas badstue, så ville jeg helt sikkert klikke forbi, det er to virkelig fine steder, hvis du planlægger en lille tur væk. Jeg deltog i juni måned også i Alt for damernes kvindeløb, sammen med min gode veninde Kamilla. Det var mit første løb jeg meldte mig til, men bestemt ikke sidste gang. Vi havde meldt os på 5 km og løb den i tiden 33:37, hvilket jeg var mere end tilfreds med, eftersom jeg først for nyligt er startet på at løbe igen. Jeg har i juni måned været til to hyggelige events med nogle af de andre Odense blogger, det første var et træningsevent med P20 og det andet var sidste uge og omhandlede yoga, hvilket I kan læse mere om på bloggen i morgen. Ellers har juni måned været meget stille med tid til at slappe af. og jeg har haft mulighed for, at hygge mig med mine veninder. Jeg har dog haft en del at se til med hensyn til bloggen, der har været en del ting der skulle falde på plads. Det er der heldigvis snart ved at være styr på.


Juli måned ved jeg som sådan ikke rigtig hvad byder helt endnu, hvilket jeg faktisk har det lidt underligt med. Jeg har ikke noget arbejde denne sommer (udover bloggen). Og min kalender for juli indeholder lige nu kun 2 ting, hvilket er lidt unormalt. Men men men, der skal nok nå at komme noget, og jeg glæder mig lidt til en sommer, i et lidt mere roligt tempo, end hvad den har været de sidste 3 – 4 år, og til at kunne bruge tiden på, at slappe af og tænke lidt mere på mig selv. Hvad er jeres planer for juli måned?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit