Planer for uge 24

Rissalat med sorte ris og mango

For lang tid siden købte jeg nogle sorte ris som var på tilbud. Men det er først nu, at jeg har taget mig sammen til, at eksperimentere lidt mere med det. Det tager nemlig en del længere tid at koge sorte ris i forhold til almindelige ris. Selvom det tager længere tid end normalt, så er det ikke fordi man skal kigge til dem hele tiden, de kan nemt stå og passe sig selv. Jeg blev positivt overrasket over, hvor godt de sorte ris smager. De er en smule mere nøddeagtigt end almindelige ris. Den første opskrift jeg har lavet med sorte ris er denne rissalat med mango, forårsløg, agurk og pinjekerner.Rissalat med sorte ris og mango p5292735

Opskrift på rissalat med sorte ris og mango

Du skal bruge
2 dl sorte ris
4 dl vand
1 mango
2 bund forårsløg
½ agurk
½ pose pinjekerner
En form for dressing (kan udlades). Jeg brugte denne Vinaigrette med sennep og urter fra Nicolas Vahé (reklamelink).

Sådan gør du
Kog de sorte ris. Til 2 dl. ris skal du bruge 4 dl. vand. De skal koge i 50 – 60 minutter. Jeg lod dem stå i 50 minutter, hvorefter jeg tog dem af varmen, og lod dem stå til de var kølet nogenlunde af. Mens risene koger skæres mango og agurk i tern og forårsløg snittes fint. Når risene er kølet nogenlunde af blandes mango, agurk og forårsløg i risene. Slut af med at komme dressing over salaten og drys pinjekerner over. Rissalaten kan spise til mange ting, vi spiste den blandt andet sammen med frikadeller. Den kan også spises alene til frokost. Rissalaten kan sagtens holde sig nogle dage på køl, vi havde vores stående 2 -3 dage. Hvis du selv har lyst til, at prøve denne opskrift af, så kan du købe sorte ris hos diverse dagligvarebutikker, helsebutikker og på nettet.
– Velbekomme –

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planer for uge 24