Hudpleje på budget - Produkter fra Ziaja

Ristede kikærter

Indeholder reklame-links

Jeg har aldrig været helt vild med kikærter, men efter jeg kastede mig ud i denne opskrift på ristede kikærter, så har det ændret sig. Selv Søren som virkelig ikke kan lide kikærter, og var ret skeptisk da jeg fortalte, hvad jeg havde lavet. Han endte med, at være ret vild med dem, og inden jeg havde set mig om, så havde han spist de sidste. Så det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver disse. Jeg tænker også de ville kunne fungere fint til en tapas aften eller som snack en aften, hvor man gerne vil have noget lidt sundere. Så læs videre, hvis du gerne vil have opskrift på en lækker, sund og mættende snack.ristede kikærter

Opskrift på ristede kikærter

Du skal bruge
1 dåse kikærter
1 spsk. Chiliolie (jeg brugte denne fra Nicolas Vahé)
1 tsk. Urtesalt
1 tsk. Paprika
Sådan gør du
Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i en skål. Tilsæt chiliolie, urtesalt og paprika. Fordel kikærterne på en bageplade med bagepapir. Kom dem i en forvarmet ovn på 200 grader, de skal have omkring 20 -25 minutter eller til de begynder at blive gyldne. Jeg vendt dem også undervejs, for at være sikker på, at de havde fået nok. Hvis du vil have dem mere sprøde så skal de have omkring 30 – 40 minutter, alt efter hvilken ovn man har. Så hold øje med dem. Det gode ved denne opskrift er, at du kan bruge de krydderier du har og kan lide. Næste gang kunne jeg godt finde på, at bruge denne salt fra Nicolas Vahé som er med røget paprika eller denne med hvidløg og rød chili peber.
– Velbekomme –

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hudpleje på budget - Produkter fra Ziaja