Goodiebox maj

Sund i maj: Mette-Louises vægttab

I forbindelse med min lille føljeton af interview i mit ”sund i maj” tema, ville jeg rigtig gerne interview en, som havde haft en vægttab. Det er ikke fordi jeg selv har planer om at tabe mig, eftersom det ikke er noget jeg har brug for. Men jeg syntes, at det kunne være spændende for både jer og mig, at få et indblik i, hvordan man laver sin livsstil helt om, og hvordan man holder motivationen til at træne og spise sundt. Hvis I ikke fik læst mit interview med Mette som er klinisk diætist kan i gøre det her, eller mit interview med Claus som er personlig træner kan I gøre det her. vægttabFortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Mette-Louise, er 25 år gammel og bor i Odense. For 2,5 år siden vejede jeg 100 kg. Jeg var meget aktiv som barn, men det stoppede da jeg var omkring 12 eller 13 år gammel. Jeg havde en ret svær teenagetid, hvor jeg spiste meget med følelserne. Det gjorde, at jeg passerede 70 kg og 80 kg og 90 kg uden at kunne stoppe vægtøgningen. Da jeg blev student vejede jeg lige omkring 90-95 kg. Der gik yderligere et par år, inden jeg kom vægtøgningen til livs.
Hvad fik dig til at starte dit vægttab?
Jeg gennemgik en kæbeoperation, hvor kirurgerne brækkede kæben i begge sider, i November 2014 på grund af kraftigt overbid. Hvilket betød, at jeg skulle spise flydende kost i 2 uger og blød kost i 4 uger. Det var svært at få nok næring gennem den type mad, hvilket betød, at jeg tabte mig 4 kg på de første 10 dage. Rigshospitalet var (trods min størrelse) kraftigt imod vægttabet, fordi det var ufrivilligt og min krop var i en heelingsproces. Selvom de 4 kg ikke var meget at tabe, når man vejer 33 kg for meget, var det alligevel nok til at give mig blod på tanden.
Hvordan startede du dit vægttab?
Det hele startede med bitte små skidt og kæmpe stor støtte. Det begyndte med mindre portioner mad. Kun tage 1 portion, i stedet for flere. Mindre slik, i stedet for uanede mængder. Og motion. Ikke meget, men lidt. Lidt var meget bedre end ingenting. Og ingenting var hvad jeg dyrkede mellem jeg var 14 og 22 år. Det startede med små, bitte gåture på løbebåndet. Flere og flere gåture. Til sidst blev det til mange gåture. Efter nogle måneder rykkede mit mod sig til at prøve at løbe. Eller lunte, om man vil. Men det var hurtigere end gang. Mit mod rykkede sig til at prøve crosstraineren. Jeg tog det stille og roligt, i mit tempo. Gjorde de ting, jeg følte, jeg ville være tryg ved. Derudover havde jeg en kæmpe støtte i min familie. Jeg havde fast træningspartner på, i de første mange, mange måneder, fordi jeg ikke kom afsted alene. Derefter tog det ene kilo tog stille og roligt det andet.
Hvordan er dit forhold til sundhed?
Igennem mit vægttab har jeg prøvet mange, mange forskellige tiltag; 3 forskellige kostplaner. Vægttabskogebøger. Sense. C9. Personlig træner. Sund fornuft. I forhold til kosten, var det den sunde fornuft, som har hjulpet mig mest. Sund fornuft og rygrad. Den blev opbygget undervejs – det er ikke noget der bare kommer natten over. Personlig træning rykkede mig rigtig meget netop i forhold til min træning. Jeg kontaktede en personlige træner efter ca. 1 års vægttab. Her havde jeg tabt ca. 25 kg. med KUN cardio. På det tidspunkt følte jeg, at jeg var klar til at prøve at styrketræne. Men jeg ville ikke bare kaste mig ud i det, af hensyn til skader og forkert teknik. Hans teknikker og principper bruger jeg stadig her, knap 1,5 år efter jeg stoppede med at gå hos ham.mette-2Hvordan er dit forhold til træning?
I dag træner jeg stadig en del. Jeg træner mellem 3-5 gange om ugen. Nogen dage er det ren cardio, andre dage ren styrke og tredje dage er det en kombination. Jeg træner dét, jeg føler for. Men jeg presser mig selv. Og jeg forsøger at være meget disciplineret omkring det. Man kommer ikke sovende til et vægttab – det kræver altså noget af en. Man skal være villig til at ofre. Jeg forsøger at spise sundt. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det var “piece of cake” (haha). Kosten er dér, hvor jeg har de største udfordringer. Jeg er så kage og slikglad, at det næsten gør helt ondt. Det betyder, at jeg hver gang må overveje, hvad jeg ønsker mest. Er det slikskålen her og nu? Eller er det det langsigtede resultat, vægttabet? Nogle gange må slikskålen gerne vinde. Men ikke hver gang!
Hvordan holder du motivation til at træne?
Jeg tror det handler om at acceptere, at et vægttab er en lang proces. Motivationen falder og stiger. Nogle gange lidt som vinden blæser. Det handler om at hænge i, i de perioder hvor motivationen svigter. For den skal nok komme igen. Men den er sværere at genfinde, hvis man har smidt hele processen på gulvet i mellemtiden.
Hvordan holder du motivationen til at spise sundt?
Jeg tror ikke på “en kold tyrker”. Jeg tror, at hvis man stopper med at spise sukker fra den ene dag til den anden, så går der 2-4 uger, og så falder man 10-foldigt tilbage igen. Det samme med motionen. Hvis man går fra 0 gange motion om ugen til 6 gange hård, hård træning om ugen, så dør man på det. Jeg tror, det handler om de små skridt. De små belønninger undervejs. De små sejre. Og den kæmpe store støtte.
Hvem eller hvad er din største inspiration og motivation?
Min inspirationskilde er min mor. Min sindssygt seje mor, Lisa (@lisagroenqvist på IG). Hun tabte 35 kg inden jeg overhovedet gik igang med mit vægttab. Hun støttede mig og gav mig venlige puf og skubs i den rigtige retning, uden det blev en sur tjans. Vi havde nogle sjove træninger sammen og når vi ikke kunne træne, lavede vi en aftale. En aftale om, at man skulle sende et snap, når man var i fitnesscentret, så den anden kunne se at man kom afsted. Derudover har jeg generelt bare rigtig meget gavn af Instagram. Jeg bruger det som en “dagbog” i forhold til mit vægttab. Jeg skriver blandt andet om de tanker, jeg ikke føler jeg kan tale med venner, veninder eller familie om. De tanker om, når det hele bliver lidt svært – fx. når man er faldet i sukkerskålen for 800. gang på 14 dage.. Pisse irriterende altså. Men det har også givet mig en følelse af, at hvis jeg skal kunne lægge noget vægttabsrelateret op, så må jeg jo hellere gøre noget – løbe en tur, spise en salat, vælge et sundt alternativ. I stedet for bare at spise kage og ligge på sofaen. Hele fællesskabet på instagram omkring vægttab er meget overvældende – på den gode måde. Alle støtter hinanden, alle er okay, vi er seje alle sammen. Hvis jeg kan, så kan du også.
Dit bedste råd til folk som gerne vil have en sund livsstil, uden det behøver at handle om vægttab?
Mit bedste råd må være, at hive fat i en ven, veninde eller familiemedlem og bede dem om hjælp. Sig det som det er. “Jeg vil gerne forsøge at tabe mig. Det bliver hårdt. Jeg bliver nok frustreret undervejs. Men jeg har brug for hjælp. Vil du hjælpe mig til at skubbe mig afsted 2 gange om ugen, så jeg kan træne? Eller vil du sige “Er du nu sikker på det?”, hvis jeg dykker i slikskålen. Men samtidig acceptere, hvis jeg siger at det er okay med slikskålen lige idag.” Så det bliver en hjælpende hånd og en rar støtte, men ikke en slavepisker og en ond trold, der banker en i hovedet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox maj