Superfood favoritter

Sund i maj: Personlig træner Claus Sloth

I sidste uge delte jeg et interview med Mette som er uddannet klinisk diætist og til dagligt arbejder ved Odense Sundhedshus. Jeg havde interviewet hende til snak om kost og sundhed, hvis I ikke fik læst det interview kan I læse det lige her. I dag skal det handle om motion og sundhed, jeg har derfor interviewet Claus Sloth som er daglig leder af centeret Claus Sloth, som er et center for personlig træning.personlig træner og kostvejleder

Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Claus og driver centeret her. Det er et anderledes center, hvor alle vores kunder har en personlig træner. Som navn er jeg Claus Sloth og personlig træner, men jeg er mere kendt for stedet Claus Sloth personligtræner og ikke som person. Jeg er faktisk glad for, at det er sådan, at det ikke er som enkelt person men det også er mit personale.
Hvad betyder træning og sundhed for dig?
Personligt betyder det udvikling, det er den ene ting. Men også det, at man kan gøre sig selv stærkere og gøre nogle ting med sin krop. En anden ting er, at det er et frirum, hvor man kan få nye ideer og slappe af. Det er et sted, hvor man kan have det godt. En ting man også ser inden for coaching er, at hvis man skal ændre på noget ved sig selv, er noget af det første, at ændre på sin fysiske form. Ved at gøre noget fysisk, sætter man gang i lykkestoffer som dopamin. En stor ting af det er også velvære. Dengang jeg var 18 år, var det mere det at træne biceps, bryst og om at være stor, men nu hvor man har fået mere kendskab til tingende, er det noget andet der har betydning.
Hvilken form for træning dyrker du selv?
Det er styrke træning. Funktionel træning, hvor man arbejder med en mere utraditionel træning, og hvor man bruger sin krop på en anden måde. Jeg bruger mere frivægte og ikke så meget maskiner. Lige pt. kan jeg også godt lide at cykle.
Hvorfor er det godt at vælge en personlig træner?
Man kan ikke sige det er godt, man skal vælge det der føles rigtigt. Man skal ikke bare vælge det, fordi det er hipt og oppe i tiden, men fordi man har brug for det. Vi kan ikke vide alt, jeg er ekspert inden for træning, og derfor kan jeg hjælpe dig med, at nå dine mål hurtigere og bedre. Med en personlig træner vil du komme til, at bruge mindre tid på at opnå dit mål. Det er generelt en god ide, at snakke med en ekspert, hvis man har nogle konkrete mål. Hvis man træner fordi det giver en velvære, så er det måske ikke nødvendigt med en personligtræner. Hvis man derimod gerne vil være stærkere, hoppe højere eller bare en nogle specifikke ting, som mange også har, så synes jeg helt sikker, at man skal snakke med en fagperson inden for området. En tømre er også ekspert i et bygge et hus, vi kan godt selv læse, hvordan man bygger et hus, gøre det, også håbe det er godt nok. Men en der en uddannet til det, og er ekspert på området vil kunne hjælpe en bedre. Det er også en ny tendens i samfundet, at man benytter sig af en personligtræner. I USA har det været brugt i mange år, i København er det også stort, og det kommer mere og mere her i Odense også.
Hvis man vil i gang med at træne, hvordan starter man så bedst?
Man skal starte ude på sit niveau, det er det allerførste. Der skal man måske starte med at snakke med en, for at finde ud af det, og finde ud af, hvordan man starter bedst ud. Det vi gør her er, at vi tager en god snak med den enkelte kunde omkring hvordan de er, hvor meget de træner, og hvilke mål de har. Men ellers skal man starte stille og roligt op og øge progressionen. Da man var 15 – 16 år, kunne man måske godt løbe 10 km uden nogen problemer og skader. Tænker man så når man er 30, at det kan man da godt igen, skal man måske lige tænke en ekstra gang over sin form, og om man endelig godt kan det igen, det kan godt være svært at vide.events-v2Hvordan holder man motivationen til at blive ved med at træne?
Man skal kigge rigtigt meget på, hvorfor vil man gerne træne. Være bevist om sine vaner. Det er vanerne, der er med til at trække en ned. Motivation er meget forskelligt fra person til person, men det handler om at være bevist og sætte sig et mål. Sætte det i kontrast og for eksempel se på, er det vigtigt for mig, at gå i byen og drikke, eller vil jeg nå mit mål. Hvis man vil i byen, kan man gå på kompromis og sige, at så drikker jeg kun halvdelen, af det jeg måske ville gøre. Det handler om hele tiden at være bevist om sit mål og se på, hvad er vigtigt for mig.
Den bedste form for træning hvis man har en travl hverdag, hvor det kan være svært at få tiden til at træne?
Prioritering. Man skal kigge på sit tidsskema og få det til at gå op. Få skrevet ned hvordan din tid er, se det oppe fra og vær realistisk. Rigtig mange siger til sig selv, jeg har ikke tid, men her handler det om, at prioritere sin tid. Den anden ting er, at man skal vælge en træningsmetode, som er vigtigt for dig, og som du kan lide. Man skal være realistisk omkring, hvad man har tid til. Man kan derfor heller ikke sætte en konkret træningsform på.
Hvor mange gange om ugen vil du anbefale man træner?
Som udgangspunkt 2 – 3 gange om ugen, hvilket vi også anbefaler vores kunder. Det kommer også an på ens udgangspunkt. Er man nybegynder vil 1 – 2 gange være fint. Er man i fin form vil man godt kunne træne 4 – 5 gange om ugen. Det handler også om belastning, om man træner 2 timer eller kun en halv time. Det meste effektive er, at have fokus på, at når jeg træner så træner jeg. Lad mobilen ligge, og have fokus på at træne i den tid du har sat af.
Hvilken tendenser ser vi inden for træning for tiden?
Rigtigt meget EMS, som står for Elektronisk Muskel Stimulation. Det ser vi meget i udlandet, men det er så småt også begyndt at komme til Danmark. Det mere hippe inden for mit fag, er generelt personlig træning og crossfit. Sådan noget som Zumba fornemmer jeg er lidt på vej ud. Mere funktionelle træningsmetoder kommer mere og mere frem. Ikke hvor man bruger maskiner, men kommer ud og bruger mere dynamiske bevægelser, hvor man blandet andet bruger sin balance.
Mener du, at de sociale medier kan være med til at motivere folk til at træne, eller har de den modsatte effekt?
Det er både og. Mobilen kan fjerne fokus, men som udgangspunkt tror jeg alt det her med bevidstgørelse giver mange noget motivation. Når man for eksempel ser, at Flemming kan løbe 3 gange om ugen, så kan det få en til at tænke, så kan jeg også. Det bliver nemmere og nemmere at få informationer, men dermed også nemmere at blive påvirket.
Hvad er dit bedst sundheds- og træningstip?
Være realistisk. Når du er realistisk omkring det, er du også realistisk om din målsætning og omkring det du vil nå. Mange kigger på, at man skal lave en bestemt øvelse, også bliver du stræk eller får lige præcis den falde mave, du gerne vil have, men det er ikke det, det handler om. Det har ikke betydning, om det er den ene eller den anden øvelse, men om at gøre noget, og ikke mindst at have det godt med det. Om det er den ene eller anden øvelse, har ikke noget at sige i det store billede. Der er mange ting, som har betydning blandet andet at gå i seng til tiden, spise ordenligt, træne 3 gange om ugen og ikke fordi du laver en bestemt øvelse. Det er det samlede der giver en effekt. Rådgivning kan også være en god ide, hvis man har et konkret mål. Det er svært at lægge en plan og have fokus på det, hvis man ikke arbejder med et konkret mål.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Superfood favoritter