Snickerskage

Mine planer for uge 11

Jeg har snakket rigtig meget om det med, at jeg ville lave en youtube video til hver søndag, men denne søndag kommer der desværre ikke en video op. Det skyldes, at den sidste uge har været rigtig travl med studie, bloggen og at jeg har filmet to andre film, som kommer på bloggen i starten af april måned, hvilket I skal glæde jer rigtig meget til. Min weekend har stået i familiens tegn, eftersom jeg næsten ikke har været hjemme i 3 uger, var det tiltrængt. Fredag aften spiste Søren og jeg hos min familie og lørdag var vi til fødselsdag med Sørens familie. Jeg fandt også ud af (efter 2 timer) at jeg skulle have en del penge tilbage i SKAT, hvilket var fantastisk. Endda så mange at der både er råd til opsparing og fornøjelser. I dag skal jeg tilbage mod Odense, og de sidste ting skal lige ordnes i lejligheden, inden en ny uge starter og apropos en ny uge, tænkte jeg, at lige vil give jer en lille update på, hvad min uge byder på, jeg synes selv det er sjovt, at se hvad andre har af planer for deres uge.Mine planer for uge 11Mandag
Jeg skal på studiet i nogle timer og efter det, bliver jeg sammen med mine studiegruppe og arbejder videre på en opgave vi skal aflevere fredag, samt en større opgave som vi snart skal aflevere og som vi også skal til eksamen i. Efter studiet, skal jeg et smut i byen for, at ordne nogle fødselsdagsgaver, hente pakke og andre småting.
Tirsdag
Jeg skal et smut til lægen tirsdag morgen, inde jeg skal på studiet, hvor vi har timer til 15:30, normalt har vi ”kun” timer til 14:30, så det bliver en lang dag. Så jeg tør væde med, at jeg er godt træt når jeg kommer hjem.
Onsdag
Jeg skal på studiet fra 8:15 – 14:30, så det bliver nok ikke en dag, hvor jeg når så meget andet end, at komme hjem fra studiet og ellers bruge resten af dagen på, at læse og arbejde.
Torsdag
Torsdag skal jeg igen på studiet fra 8:15 – 14:30 og om aftenen skal jeg mødes med 3 gode veninder til lidt mad og hygge. To af dem har jeg ikke set i lang lang tid, så det bliver skønt at se dem igen og få snakket.
Fredag
Jeg elsker når jeg skal møde sent på studiet og det skal jeg fredag, jeg skal møde klokken 9 og har fri 14:30. Min kusine har også fødselsdag fredag så måske, hvis vi kan få det til at passe ind, skal jeg ud og besøge hende. Min weekend bliver virkelig spændende eftersom jeg fra lørdag til og med mandag skal til Nyborg og lave noget sammen med Olympus, jeg ved ikke selv så meget endnu. Men jeg glæder mig helt vildt og det bliver virkelig spændende! Alt i alt, går jeg en uge i møde, med mange spændende projekter. Udover studiet som er meget det samme, sker der også en masse spændende med bloggen. Jeg har blandet andet lavet et samarbejde med et hudplejefirma, hvor jeg skal teste nogle af deres produkter, så har jeg nogle spændende videoer i gang og ikke mindst har bloggen de seneste uger fået en masse nye besøg, hvilket er fantastisk at se. Det var en update på, hvad der sker for mig lige nu og hvad den kommende uge bringer. Hvad skal I lave denne uge?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snickerskage