Postkort fra Vietnam

Rejseguide til Vietnam

I dag har jeg et lidt mere dybdegående indlæg omkring vores rejse til Vietnam, så en lille rejseguide til Vietnam, som jeg håber I kan bruge. I vil derfor kunne læse om alt fra hvem vi fløj med, hvor vi boede til hvad vi har lavet, og ikke mindst hvad jeg synes om landet. Rejsen var i anledningen af, at min far fyldte år, og vi var derfor alle af sted mor, far, min lillebror og Søren.

Storby og badeferie

Vi havde valgt at dele vores tur op således, at vi havde 3 dage inde i byen og sluttede af med 7 dage ude ved kysten. Jeg synes det er en god måde at kombinere storbyferie med badeferie, eftersom det giver mulighed for, at se og opleve mange ting. Vi var for nogle år tilbage i Thiland, hvor vi startede i Phuket og sluttede af med nogle dage i Bangkok. Vi fortrød dengang, at vi tog Bangkok til sidst, eftersom det er en by som er ret hektisk. Derfor valgt vi denne gang, at starte med Ho Chi Minh, hvilket vi var rigtig glade for. Vi fløj med Emiraterne fra Hamborg til Dubai og fra Dubai til Ho Chi Minh City, så i alt 4 ture. Det er første gang jeg flyver med Emiraterne, og jeg skal være ærlig at sige, at vi ikke var ret imponeret, vi har snakket med en del inden vi skulle af sted, som virkelig har været glade for at flyve med dem. Dette var desværre ikke den oplevelse vi havde. Først og fremmest havde vi i Dubai 4 timers ventetid, hvor vi sad ude i flyet pga. nogle tekniske problemer og måtte derfor vente til, at de havde styr på det. Der var ikke meget benplads i flyet (hvilket vi ellers havde fået af vide). Servicen var heller ikke noget at råbe hurra for og kun på den sidste tur fra Dubai til Hamborg, var stewardesserne venlige og hjælpsomme. Når flyveturen vare 6 timer, så vil man gerne have noget underholdning, i det ene fly var vores skærme så små, virkede ikke ordenligt og min skærm frøs og virkede ikke de sidste 2 timer af turen. Vi oplevede at sæderne ikke fungerede, nogle kunne ikke ligges ned og andre havde svært ved at være i normal position. Når jeg læser anmeldelser af dem er de meget blandet, jeg tror derfor, at det handler meget om, hvilken tur men er på.Vietnam p1040062

Ho Chi Minh City

I Ho Chi Minh City boede vi på Saigon Prince Hotel, som ligger midt i byen (distrikt 1) tæt på både shopping og floden. Et super lækkert hotel med både fitness, pool, spa, bar og mødelokaler. Hotellet havde også en super lækker morgenbuffet, med alt fra frisklavet omeletter og frugt til kage, varme og kolde rettet. På min fars fødselsdag, spiste vi buffet på Sheraton som kun ligger 5-10 minutters gang fra hotellet. Hvis I har mulighed for, at prøve at spise der, så gør det! Det er en kæmpe oplevelse, der er ALT og jeg tror aldrig jeg har set så stor en buffet, hvis jeg skulle nævne alt det der var, så ville dette indlæg blive alt for langt. Kort sagt er der alt fra sushi og seafood til klassiske retter fra det vietnamesiske køkken og desserter i lange baner. Jeg lagde blandet andet denne film op, som er der fra. Cirka 2 timer fra Ho Chi Minh City kan man besøg Cu Chi tunnelerne. Det var en meget speciel, spændende og lidt skræmmende oplevelse at se, hvordan de har levet og kæmpet under krigen. Den sidste aften tog vi op i Saigon Skydeck som er et tårn på 262 meter. Det var ikke fordi man fik følelsen af, at være mega højt oppe, men der var en smuk udsigt om aftenen og alle lysene gav et godt billede af, hvor stor byen i virkelighed er.p1050114p1040043 p1050070 p1050104 p1060151

Ho Chi Minh City til Phan Thiet

Fra Ho Chi Minh City og ud til Phan Thiet ved kysten er der små 4 til 4 1/2 timers kørsel. Phan Thiet er et forholdsvis nyt turist sted, og blev ”opdaget” da en del backpacker besøgt stedet i forbindelse med en solformørkelse. Det er stadig utrolig populært for backpacker, både fordi det er super smukt men også utroligt populært til kitesurfing. Her boede vi på Pandanus Resort, som er et lækkert hotel, der ligger lige ud til stranden, så der er rig mulighed for, både at ligge ved poolen og ved stranden. Vi havde morgenmad indkluderet på hotellet og igen var der fantastisk mad. Frugt i lange baner, frisklavet omeletter og pandekager. Brød, pålæg, varme retter, kolde retter, mysli og masser af juice. Jeg elsker selv morgenmad og denne morgenmad ville jeg virkelig gerne kunne tage med hjem, fordi nu er havregrød ikke lige så spændende.

p1070200 p1070202 p1070206 p1130419

Phan Thiet

Cirka 15 – 20 minutters kørsel fra Pandanus Resort, ligger en lang gade med en masse butikker og markeder, hvor der er rig mulighed for shopping og gode spise muligheder. Vi spiste på en restaurant der hedder Forest, som navnet siger er det som at sidde i en skov, virkelig hyggeligt, god mad og helt sikkert et besøg hver, hvis man besøger byen. Den ene dag var vi tidligt om morgen ude og besøge en fikserlandsby. Vi var stået op klokken 6, for at køre ud og se fiskerne komme ind med deres fisk, og gå rundt omkring for at se, hvordan de bor. Det var virkelig en oplevelse, eftersom vi var nogle af de eneste turister. Hotellet vi boede på, er et af de eneste der arrangerer ture der ud og tager kun 14 turister med ud om dagen. Det gør de har den grund, at det ikke er en turistattraktion som sådan, men en del af deres arbejde. Ellers brugte vi det meste af tiden på stranden, ved poolen og fik slappet af og nydt, at være sammen hele familien.p1090227 p1090241 p1090279Det har alt i alt været en helt fantastisk rejse, og det var været spændende at opleve et nyt land og en ny kultur. Især ind i Ho Chi Minh er det tydeligt at se, at det er en by i udvikling der bliver bygget og bygget, og de gamle og forfaldende huser bliver stille og roligt revet ned, og bliver erstattet af nye og høje huse. Trafikken inde i byen er noget helt helt andet i forhold til her i Danmark. Jeg tror aldrig i mit liv jeg har set så mange scooter, det er helt vildt og de kører med hovedet under armen, vi oplevede to gange, at vores taxachauffør tog en tur over fortovet for at komme hurtigere af sted. Ude ved kysten var det dog en smule mere stille og roligt og ikke mindst super smukt. Jeg kunne helt sikkert godt finde på, at besøge landet igen, og besøge nogle af de andre dele af landet. Jeg håber I kunne lide dette indlæg, som dog er blevet en smule langt, I skal være velkommen til at skrive, hvis I har nogle andre spørgsmål eller ting i gerne vil vide om turen. Er der nogle af jer der selv planlægger en tur til Vietnam?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Vietnam