Home sweet home

Planer for mit 2017

Jeg har nu fødderne solidt plantet på den danske jord igen efter en fantastisk rejse til Vietnam (dog med en smule jetlag). Nu hvor jeg er hjemme i Danmark igen, tænkte jeg, at det var på sin plads og snakke lidt om, hvad der kommer til at ske i mit 2017. Det bliver et lidt mere ”stille” år, i forhold til sidste år som bød på at jeg blev student, Søren afsluttede sin uddannelse som salgsassistent, vi skulle finde en ny lejlighed og flytte til Odense. Jeg startede på uddannelse i august, mens Søren først starter her til februar i år, hvilket gav lidt udfordringer med hensyn til job, som dog løste sig og blev rigtig godt. Det var et 2016 med mange store begivenheder, uvished og valg som skulle traffes. Jeg har derfor set rigtig meget frem til 2017, hvor vi har lidt mere styr på hverdagen. Hvis I har læst med her på bloggen i et stykke tid, ved I også, at struktur i hverdagen, er vigtigt for mig. Først og fremmest har jeg jo startet året med en rejse til Vietnam sammen med min familie og Søren. Det var en virkelig fantastisk tur, som jeg i denne uge vil dele meget mere fra. Og vi kan altid lige starte dagens indlæg med et enkelt billede der fra.p1130380Jeg starter på 2. Semester på min uddannelse som markedsføringsøkonom her til februar, og jeg glæder mig til at komme i gang, nu hvor jeg ved hvad det handler om, og der forhåbentlig er lidt mere styr på det hele. Søren skal også til, at starte på sin uddannelse her til februar. Det bliver lidt underligt, at vi begge nu skal til at studere. Søren har det sidste halve års tid arbejdet, men haft en del flere timer der hjemme, hvilket jeg har været rigtig glad for. Det sidste halve år har jeg haft en del udfordringer rent privat, og det har givet mig meget mere overskud, at Søren har været så meget hjemme og har kunne hjælpe så meget til, med alle de praktiske ting som der nu engang er i hverdagen. Jeg er nu sikker på, at vi nok skal klare en ny hverdag, vi er jo stadig to til at hjælpe og med en ordentlig planlægning, så ved jeg det nok skal gå. 2017 byder formentligt også på lidt mere arbejde med bloggen, nu hvor jeg er blevet en del af Looklab. Jeg glæder mig dog til at se, hvordan blogger kommer til at vokse i 2017 og jeg håber også, at I der læser med, har lyst til, at være en del af det. Ind til videre, har jeg ikke så mange andre planer for 2017, det kan måske lyde lidt kedeligt. Men jeg ser frem til, at kunne fokusere på min uddannelse og min blog, også må jeg tage tingende lidt som de kommer. Til sommer er planen, at jeg skal finde noget arbejde og måske en lille rejse sydpå hvem ved. Har I selv nogle store planer for 2017?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Home sweet home