Er jeg kommet ind på mit studie?

Fødselsdagskage – Brownie med hvid chokolade og dumle

Som nogle af jer måske så på min Instagram her eller snapchat, havde jeg til min fødselsdag lavet, hvis jeg selv skal sige det, en pænt lækker kage! Det er en brownie med hvid chokolade og dumle. Flere af jer spurgte også til en opskrift, og den har jeg fundet på instagram nærmere SusanMilo og fulgt hendes opskrift samt inspiration til pynt. Det gode ved denne opskrift er, at du nemt kan lave kagen dagen før, og bare pynte den inden den skal serveres.Brownie med hvid chokolade og dumle dsc06875

Opskrift på brownie med hvid chokolade og dumle

Du skal bruge
3 æg
170 g. Hvedemel
200 g, smør
300 g. Sukker
2 tsk. Vaniljesukker
180 g. Mørk chokolade
Fyld
70 g. Hvid chokolade
½ pose dumle
Sådan gør du
Start med at beklæd en bageform med bagepapir. Smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsættes den mørke chokolade. Pisk i en skål æg, mel, sukker og vanilje til det bliver en nogen lunde luftig masse. Tilsæt den smeltede chokolade og smør i blandingen lidt af gangen, mens du stadig pisker. Sørg for at det er pisket godt sammen til en ensartet masse. Hak den hvide chokolade og dumle chokoladen i små stykker, og vend det i dejen. Dejen fordeles i bageformen og bages i 30 – 40 minutter på 180 grader varmluft. Når kagen er bagt færdig, stiller du den til afkøling. Kagen kan som sagt laves dagen før, så inden servering pynter du den med det du vil. Jeg har pyntet min med maltesers, toffifee, dumle, blåbær, hindbær og jordbær.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er jeg kommet ind på mit studie?