Jeg kan nu kalde mig student

Toffifee Cheesecake

Selvom det i går var World Chocolate Day, så bliver vi i dag, stadig lidt i samme stil. Jeg delte nemlig dette billede på min instagram, og I så ud til, at være ret vilde med den og ikke mindst efter en opskrift. Det er min søde mutti som har været i køkkenet og lavet denne lækre Toffifee Cheesecake, som ikke skal bages og er helt uden husblas. Hold nu helt ferie hvor var den bare lækker! Det er tvillingernesmor.dk som står bag opskriften, I kan både finde opskriften hos hende, men jeg deler den her ogsåToffifee CheesecakeKiksebund
300 gram digestive kiks
150 gram smør
Karamel- og nougatsovs
200 gram sukker
50 gram smør
1 1/4 dl piskefløde
1 tsk vaniljearoma
100 gram nougat
Toffifee cheesecake
400 gram Philidelphia smørost
6 tsk. Flormelis
1,75 dl karamelsauce
1/2 liter fløde
Topping
Chokoladesovs
150 gram hakkede hasselnødder
En lille pakke Toffifee


Sådan gør du

Smelt smørret og smuldre kiksene. Bland smør og de knuste kiks sammen, og kom massen i en springform (du kan både bruge en med en diameter på 22 cm og 20 cm.). Pres kikseblandingen sammen i springformen og set den på køl.

For at lave karamel- og nougatsaucen, kommer du sukkeret i en gryde og lader det smelte til en brun masse. Tag gryden af varmen og tilsæt smørret lidt efter lidt. Sæt gryden på varme igen og tilsæt under omrøring fløden lidt efter lidt. Slut af med at tage gryden af varmen og tilsætte vanilje og nougat. Rør rundt til opløst. Lad karamellen køle af inden du skal bruge den

Til cheesecake massen, piskes smørmost og flormelis til en jævn blanding. Pisk fløden og vend den forsigtigt i flødeosten sammen med karamellen. Husk at gemme lidt karamel til topping.

Tag kiksebunden ud af køleskabet. Kom hakket hasselnød, chokoladesauce, hakket toffifee og lidt karamel- og nougatsauce ud over kiksebunden. Kom herefter halvdelen af cheesecake massen på og lav endnu et lag topping. Kom resten af cheesecake massen på og slut af med endnu et lag nødder, hele toffifee, karamel og chokoladesauce. Lad kagen stå på køl nogle timer inden den serveres.

– Velbekomme –

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan nu kalde mig student