Hvem er jeg?

Eksamensangst her er mine råd

Er du en af dem som ryster, bare ved tanken om, at skulle til eksamen. Så håber jeg, at jeg i dette indlæg kan være med til, at hjælpe nogle af jer der ud til, hvordan I kan komme igennem de kommende eksamener, uden alt for meget eksamensangst. Normalt lider jeg ikke af angst eller nervøsitet i forbindelse med eksamener, så længe at jeg har styr på det emne jeg har fået. Selvfølgelige er jeg lidt nervøs, og nogle gange når jeg er færdig tænker jeg også, hvorfor fik jeg nu ikke lige sagt det, eller skrevet det. Jeg stiller rigtig høje krav til mig selv, og derfor kan jeg også blive rigtig ked af det, hvis det ikke er gået som jeg havde håbet. Der kan være flere grunden til, at man er bange for at gå til eksamen bl.a. hvis man er startet på en ny uddannelse, hvor niveauet er højere end før, kan det være svært at acceptere en lavere karakter, end den man måske plejede at få. Man kan også have det svært i et fag, og derved ikke være godt rustet til eksamen. Mange der har angst for eksamen, lider af perfektionisme, hvor man stiller utroligt høje krav til sig selv i mange sammenhæng, og derved bliver risikoen for at man fejler også større. Og ja, jeg er selv en af dem, som stiller rigtig høje krav til mig selv. Det kan både være en fordel men bestemt også en ulempe. Jeg har derfor samlet nogle forskellige tips til før, under og efter eksamen, som jeg håber I kan bruge og derved komme jeres eksamensangst til livs eller bare få det bedre med, at skulle gå til eksamen.
Eksamensangst

Sådan styrer du din eksamensangst før eksamen

Flere psykologer mener, at man kan reducere sin angst ved at skrive om den, altså sætte ord på hvad det er, der gør en bange og hvad det er, man er bange for. Så sæt dig ned en dag, hvor du har tid til at tænke over, hvad det er der gør dig bange, når det er du skal til eksamen og sæt ord på det. Tænk på, hvorfor bliver jeg ked af det? Hvad gør mig bange? Hvorfor tør jeg ikke? Osv. Det er vigtigt at finde ud af hvad problemet er, før man kan begynde at arbejde med det. Spørg hellere en gang for meget, end en gang for lidt. Er du i tvivl om, hvordan det nu lige var eksamen skulle forløbe, eller er du ikke helt skrap i et emne så spørg din lærer, aftal at I kan sætte jer sammen og se på det du ikke lige forstår. Mange gange holder man også en spørgetime, så inden da er det en god ide, at have forbedret nogle spørgsmål til de emner du ikke er helt sikker i. Det kan også være en god ide, at sidde i en studiegruppe, hvor man kan hjælpe hinanden. I kan hjælpe hinanden med nogle af de ting som I måske har svært ved. Det er også en super vigtigt egenskab at have, at man kan lære fra sig.


Sådan styrer du din eksamensangst under eksamen

Ved en mundtlig eksamen. Start med at give censor og lærer hånden, smil og præsenter dig selv, det giver en god start. Det er vigtigt at tale klart og tydeligt, også selv om du er nervøs, vis at du ved, hvad du snakker om, og at du har styr på det. Du skal prøve at styre eksamen, så viser du, at du har styr på det du har forberedet og så vil man stille og roligt glemme sin angst og nervøsitet. Dette er dog ikke noget man lige lærer til den først eksamen, det tager tid. Er det en skriftlig eksamen du skal til, er det en god ide, at danne et overblik over den tid du har, sådan at man ikke sidder og har en time tilbage, og stadig er i gang med opgave et. Sørg for at du har læst opgaven igennem, og ikke er i tvivl om noget. Det kan også være en god ide, at overstrege vigtigt ord i opgaven, så de er nemmere at finde, når du skal bruge dem. Husk også at nogle opgaver tæller mere end andre, så planlæg tiden efter det.


Sådan styrer du din eksamensangst efter eksamen

Du kan være super tilfreds fordi du har præsteret godt, og fået den karakter du havde håbet eller endnu bedre. Men du kan også være uheldig, at det ikke gik som forventet, og du derfor har fået en dårlig karakter. Lige meget hvad, er det vigtigt at huske på, at man har gjort det så godt som man kunne. Jeg ved selv, at det ikke er sjovt at få en karakter, som man ikke lige havde regnet med, især ikke når man ved at den tæller, og kan have betydning for valg af uddannelse eller videruddannelse. Om du er sur eller ked af det, så husk at du har gjort, hvad du kunne. Jeg har oplevet flere gange, at det ikke gik som jeg lige havde håbet på. Til tider kan jeg være rigtig dårlig til at lægge sådanne oplevelser bag mig, men det er noget jeg selvfølgelig arbejder på. Det er noget man ikke bare lærer fra den ene dag til den anden, så det er vigtigt at accpetere, at det tager tid. En god ting efter man har været til eksamen, kan også være at se på tidligere eksamener, og evaluere på, hvad var godt, og se på hvad gjorder, at det her blev en god oplevelse. Jeg håber disse tips kan hjælpe jer lidt i eksamensperioderne. Det er selvfølgelig ikke sikkert at disse råd vil hjælpe lige dig, da vi alle er forskellige, og har hver vores måde at forberede os på. Det er dog altid et forsøg hver, hvis du ved, at du har svært ved at gå til eksamen. Ting tager tid og det er vigtigt, at man arbejder med det, hvis man vil blive bedre. Hvad gør du, for at gøre dig klar til eksamen? Eller hvordan tackler du eksamensangst?

   

6 kommentarer

  • Christina Holm Svarer

    Super dejligt at høre, det varmer <3
    Jeg vil lige tage et smut forbi 😛
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Eckert

    Super flot og ikke mindst velskrevet indlæg, Christina! Mange tak for de gode råd, kan helt sikkert bruges! 🙂

    Kig meget gerne forbi, har netop nu en konkurrence kørende! ♥

    http://thewriter.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Holm Svarer

    Hej Ida
    Super dejligt at du kan bruge rådene, jeg vil tage et smut forbi din blog også <3
    knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Bresson

    Super dejligt med nogle tips når man selv lider af det. Skriver også lidt om angst på min blog hvis du vil være interesseret i at kige forbi 🙂 http://idabresson.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Holm Svarer

    Mange tak for det 🙂
    Super fedt at du har fundet en god måde at forbedre din karaktere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gode tips!
    Jeg var engang virkelig bange for at gå til eksamen, men så lovede jeg mig selv en is uanset hvad resultat det endte ud, det lyder mega dumt. Men jeg gik altid 1-2 karakter højere ud end det jeg havde forventet :p

    http://byekk.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er jeg?